Leveret af Google OversætOversæt

Ønsker du at blive medlem af Gentofte Svømmeklub?

Bliv medlem her


Klubmodul henter siden
Klubmesterskaber del 2 forår 2022 - Tilmelding for
Tilmeldingsfrist er overskredet

Kære svømmere på Aquachamp hold, mini-Masters og Masters,

Så løb første del af klubmesterskaberne af stablen og sikke dejligt syn at se så mange af jer til stævnet :D Nu nærmer vi os den anden del som afholdes i slutningen af maj måned og får i denne mail.

Her kommer invitationen til del 2 af forårets klubmesterskaber. Uanset om du har deltaget ved del 1 eller ej, så er du velkommen til at deltage ved del 2 af klubmesterskaberne.

Del 2 finder sted i Kildeskovshallens 50m bassin  søndag d. 29. maj

I bliver tilbudt at svømme følgende løb ved del 2: 

  • Klubmesterskaber del 2 (d. 29. maj):
    • 50m brystsvømning + 50m rygcrawl

 Hvis du efter både del 1 og 2 har deltaget i ALLE fire udbudte 50m løb, så deltager du samtidig i den samlede konkurrence for sprintmesterskaberne. Alle Mini masters og masterssvømmere har sin egen gruppe og alle Aquachamp svømmere har sin egen gruppe - I svømmer altså ikke mod konkurrenceholdssvømmerne.

Søndag d. 29. maj 2022

  • 15.00                Adgang til hallen
  • 15.15                Officialsmøde (kun relevant for de officials som bruges ved stævnet)
  • 15.15                I mødes på kanten med AQ, mini-masters og masters trænerne, hvor I bliver introduceret til dagen.
  • 15.30-15.55     Indsvømning (jeres trænere fortæller jer, hvad I skal her)
  • 16.00                Stævnestart (første løb starter - jeres trænere vil følge jer til start)
  • 19.30                Forventet sluttidspunkt
  • Hallen skal være ryddet og forladt senest kl. 20.00
Medbring gerne følgende: 

Det er en god ide at medbringe to håndklæder, badetøj, badehætte og svømmebriller. Derudover er det altid en god ide at medbringe t-shirt, shorts og indendørssko (strømper) til mellem jeres løb og så vil en madpakke og drikkedunk være rigtig godt til sådan en aktiv dag.

Der vil være ventetid mellem løbene og her vil vi klart anbefale, at man medbringer nogle spil/kortspil eller lignende (noget man kan være et par stykker omkring). Trænerteamet tager svømmerne med ud i rummet langs 25m bassinet i pausen mellem de to 50m løb, hvor der er mulighed for hygge, snak, spilletid og madpakkespisning :)

Hvis du ønsker at deltage i klubmesterskaberne del 2, så skal du senest mandag d. 9. maj tilmelde dig her på event! Tilmelding herefter vil ikke være mulig, da det kræver en del forberedelse at køre sådan et event.

Stævneinformationer opdateres løbende her: www.svømmetider.dk/staevne/?10228/klubmesterskab (OBS! tilmeldingsfristerne som I finder i selve invitationen via dette link, gælder kun for trænerteamet! Jeres tilmeldingsfrist er mandag d. 9. maj

Vi håber på at se en hel masse friske svømmere fra Aquachamp og mini masters :D

Svømmehilsner fra trænerteamet 

Tilmeldte
Tilmeldingsfrist
09.05.2022
Tidspunkt
29.05.2022 kl. 15.00 - 29.05.2022 kl. 20.00
Sted
Kildeskovshallens 50m bassin
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'

Facebook

Hovedsponsor

Samarbejdspartnere

Sponsorer