Leveret af Google OversætOversæt

Ønsker du at blive medlem af Gentofte Svømmeklub?

Bliv medlem her

EJM i Kazan har været et historisk flot mesterskab for klubben, der på forhånd var dømt en halv succes, i og med at vi allerede ved Danish Open udtagelsesstævnet fik 3 svømmere med - hvilket er rekord i et enkelt år, for andet år i træk. Desuden var Clara den eneste svømmer under A-kravet på det danske hold (det svarer til top8 til EJM de seneste 3 år i snit)

I den forgangne uge har jeg berettet lidt om hvordan det er gået på facebook - og her er en lille opsummering på udvalgte kendsgerninger, som jeg mener er værd at hæfte sig ved, når vi skal evaluere mesterskabet!

Der er 6 løb fra de danske svømmere der er under A-kravet for stævnet, 4 af disse kommer fra 3 Gentofte-svømmere!

Elisabeth kommer i 3 semifinaler og 1 finale, Lucas og Clara svømmer begge en enkelt semifinale. Og både Clara og Elisabeth er med til at få en holdkap i finalen/ svømme holdkap finale!

Alle 3 svømmere er i top10 i mindst et løb ved mesterskabet!

I alt har vi 18 starter (indv. Indl+finale) og formår at sætte ny PR 11 gange!

Clara bliver på baggrund af en motiveret tilkendegivelse, og i kraft af sit resultat på 200bryst i semifinalen, (2,29,68) udtaget til Junior-Verdensmesterskabet i Ungarn i august, sammen med Thea Blomsterberg fra Sigma Swim, der er forhåndsudtaget tidligere!.

Alt i alt har det været en forrygende oplevelse - Rusland gør det godt som arrangør, og vi har oplevet rigtig meget svømning på højt niveau, samt et topklasse arrangement!
En af de kræfter der får hjulene til at køre rundt, er Jens-Christian Iversen fra Gentofte Svømmeklub, der er medlem af LENs tekniske komité, og fungerede som stævneleder i Kazan denne uge.

Stort tillykke til de 3 svømmere! Og tak for en god tur til det danske junior landshold! det har været en sjov tur!

Kasper

Facebook

Hovedsponsor

Samarbejdspartnere

Sponsorer