Leveret af Google OversætOversæt

Ønsker du at blive medlem af Gentofte Svømmeklub?

Bliv medlem her

Info

Gentofte 1 National (G1N)

Holdet tilbydes til nogle af klubbens junior og senior svømmere med nationalt niveau. Det er afgørende for sammensætningen og kulturen på holdet, at svømningen prioriteres højt blandt alle svømmere. Svømmerne vil på G1N være i centrum for deres egen udvikling. Ansvar og selvstændighed er derfor kerneværdier på holdet. Svømmerne vil have forskellige individuelle mål, derfor vil træningsplanerne også tilpasses den enkeltes behov. Alle svømmere på holdet skal have respekt for denne forskellighed.

G1N træner 5-8 gange ugentligt og dertil kommer dryland (landtræning) og styrketræning efter individuelle behov.

G1N forventes også at deltage i 3-4 halvårlige stævner, 2 x træningslejr og diverse sociale arrangementer. Derudover er det vigtigt, at svømmerne udviser engagement og samarbejde til træning og brænder for konkurrencen til stævner.

Mål for G1N

Det overordnede mål for G1N er at fastholde en ambitiøs ungdomsgruppe, som deltager ved mesterskaber og bidrager til konkurrencekulturen i klubben. Derudover blandt andet:

  • Svømmerne skal træne aktivt for at blive bedre. 
  • Svømmerne skal kende værdien af styrke, mental, skadesforebyggende, teknik og fysisk træning.
  • Svømmerne skal have ambitioner om deltagelse ved DM.
  • Svømmerne skal i samarbejde med trænerteamet deltage aktivt i udvikling og udførelse af egen træningsplan.  

Forventninger til svømmerne

  • Svømmerne skal leve op til holdets målsætning.
  • Svømmerne skal stræbe efter at mestre de kompetencer, som er beskrevet i oprykningsafsnittet. 
  • Svømmerne skal i forhold til deres personlige træningsplan have et fremmøde på 90% for at sikre deres fortsatte udvikling.
  • Svømmerne skal altid selv melde afbud til træning.
  • Svømmerne skal deltage i udbudte stævner og træningslejre.  
  • Svømmerne skal være engageret og involveret i at udvikle sig.  
  • Svømmerne skal tage ansvar og initiativ til egen træning i samarbejde med trænerne og det øvrige kompetenceteam.  
  • Svømmerne skal føre træningsdagbog i Sportlog, så det er muligt for trænerne at monitorere træningerne.  
  • Svømmerne skal overholde klubbens generelle retningslinjer for god opførelse.

Udstyr

Svømmerne skal på Gentofte 1N have følgende udstyr:

  • Klub T-shirt og shorts
  • Indendørs sko til opvarmning og stævner
  • Zoomers
  • Snorkel
  • Pullbuoy + ring
  • Plade
  • Fingerplader
  • Træningselastik

Herudover skal det basale udstyr som badetøj, badehætter, briller og drikkedunk være i orden for at kunne gennemføre en normal træning.

Stævner og træningslejre

G1N træner frem mod både Østlige og Danske Mesterskaber. De Danske Mesterskaber på Kortbane er i november, på Langbane i juni/juli. Dette vil være de primære stævner i sæsonen. Herudover deltager vi i forskellige klubstævner samt regionale stævner. Der vil være ca. 5 stævner pr. halvår.

I løbet af sæsonen er der 2 træningslejre. Det ligger fast, at der hvert år er en træningslejr i efterårsferien og vinterferien eller påskeferien, budget kr. 7-9.000 pr træningslejr. Derudover kan der være træningsweekender efter behov i foråret.

Forventninger til forældrene

  • Vi forventer, at mindst én voksen per barn i K-afdelingen er aktivt engageret i klubben, og er med til at understøtte klubbens aktiviteter, dvs. tager official-kurser, fungerer som holdleder, hjælper ved stævner eller deltager i udvalgsarbejde (fx sponsorudvalg, forplejningsudvalg, kommunikationsudvalg). Det er afgørende for, at vores svømmere kan deltage i stævner.
  • Vi forventer at konkurrencehåndbogen her, bliver læst.
Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

Facebook

Hovedsponsor

Samarbejdspartnere

Sponsorer