Leveret af Google OversætOversæt

Ønsker du at blive medlem af Gentofte Svømmeklub?

Bliv medlem her

Info

Gentofte 1 International (G1I)

G1I tilbydes klubbens bedste junior og senior svømmere, som kan og vil nå internationalt niveau. Det er de svømmere, der har nordisk og europæisk potentiale. Det vil sige svømmere som kan kvalificere sig til internationale stævner og/eller har nationalt eliteniveau i form af fast deltagelse i DM senior finaler.

Holdet er klubbens elitehold. Det er afgørende for sammensætningen og kulturen på holdet, at svømningen prioriteres højt blandt alle svømmere. Det forventes, at svømmerne deltager ved klubbens arrangementer dvs. træning, stævner, lejre og sociale arrangementer. Derudover er det vigtigt, at svømmerne udviser engagement og samarbejde til træning og brænder for konkurrencen til stævner.

Mål for G1I

Formålet med holdet er at skabe elitesvømmere, som er i stand til at begå sig på højeste nationale niveau, og også har ambitioner om internationalt niveau. Det forventes i den forbindelse, at svømmerne i det daglige træner og opfører sig som elitesvømmere. Det betyder, at man er i stand til at planlægge en hverdag med mange timers svømning. Man er et forbillede for klubbens øvrige svømmere, og tager initiativ til at hjælpe dem på vej, både til træning og stævner. Svømmerne skal have styr på sport-life balance og lære at prioritere i udfordringerne der kommer ved at vælge svømning til, og noget andet fra. Endeligt skal svømmerne bidrage til en positiv kultur på G1I. Derudover skal svømmerne blandt andet:

  • Svømmerne skal hver dag træne for aktivt at blive bedre (ejerskab).
  • Svømmerne skal kende værdien af skadesforebyggende træning, fx gennem god smidigheds- og styrketræning (dryland).
  • Svømmerne skal videreudvikle deres teknik i deres primære stilarter og have en fornuftig, positiv forbedringsprocent hvert år.
  • Svømmerne skal have kravtider til DMK og DML.
  • Svømmerne skal kunne svømme næsten lige så hurtigt undervand som sammensat svømning.
  • Svømmerne skal kunne komme med forslag til videreudvikling af træningen.

G1I træner 7-9 gange ugentligt og dertil kommer dryland (landtræning) og styrketræning efter individuelle behov.

Forventninger til svømmerne

  • Svømmerne skal stræbe efter at mestre de kompetencer, som er beskrevet i oprykningsafsnittet.
  • Et fremmøde på 90% er nødvendigt for at sikre svømmernes udvikling.
  • Svømmerne skal altid selv melde afbud til træneren.
  • Svømmerne skal deltage i udbudte stævner og træningslejre.
  • Svømmerne skal være engageret og interesseret i at lære og udvikle sig.
  • Svømmerne skal tage ansvar for egen træning, og initiativ til at finde mulige forbedringer i samarbejde med træneren.
  • Svømmerne skal overholde klubbens generelle retningslinjer for god opførelse.

Udstyr

  • Svømmerne skal på G1I have følgende udstyr:
  • Klub T-shirt og shorts
  • Indendørs sko til opvarmning og stævner
  • Zoomers
  • Snorkel
  • Pullbuoy + ring
  • Plade
  • Fingerplader
  • Træningselastik

Herudover skal det basale udstyr som badetøj, badehætter, briller og drikkedunk være i orden for at kunne gennemføre en normal træning.

Stævner og træningslejre

G1I træner i en 3-delt sæson, der hver slutter med et mesterskab. De danske mesterskaber på kortbane er i november, dernæst Danish Open i april, hvor der er udtagelse til internationale stævner, og til sidst de danske mesterskaber på langbane i juni/juli. Dette vil være de primære stævner i sæsonen. Herudover deltager vi i forskellige klubstævner samt regionale eller internationale stævner. Der vil være ca. 5 stævner pr. halvår.

I løbet af sæsonen er der traditionelt 2 træningslejre, budget kr. 15-18.000 pr. år. Ca. hvert andet år er der en oversøisk træningslejr. Da datoerne for mesterskaber kan skifte, så skifter datoerne for træningslejr også. Vi vil bestræbe os at være ude med information i god tid, så man kan planlægge efter det. Der kan udover træningslejr også være træningsweekender efter behov.


Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

Facebook

Hovedsponsor

Samarbejdspartnere

Sponsorer