Leveret af Google OversætOversæt

Ønsker du at blive medlem af Gentofte Svømmeklub?

Bliv medlem her

Officialuddannelsen

 
Vi er altid på udkig efter forældre, som ønsker at være official ved svømmestævnerne, som Gentofte Svømmeklub deltager i. For at blive official kræver det, at man tager en officialuddannelse, som Dansk Svømmeunion udbyder.

Gentofte Svømmeklub betaler alle kursusudgifter og kurset bliver typisk afholdt i Kildeskovshallen enten en dag i weekenden eller på en hverdagsaften.

Hvad er en official?

En official er en person, der har taget kurser indenfor svømning, og dermed kan bidrage til afvikling af svømmestævner, så de afvikles efter reglerne.

Hvorfor er der behov for officials?

Alle stævner kræver officials for at kunne afholdes.
Ofte er det et krav fra arrangørerne, at de tilmeldte foreninger sender et vist antal officials med til stævnerne, for at deres svømmere kan få lov til at svømme.
Officials er med til at sikre svømmerne en ensartet og retfærdig bedømmelse, uanset hvilket stævne, de deltager i, og hvor stævnet holdes.

Hvad får jeg ud at blive official?

Du får lov til at være en aktiv del af dit barns svømmeliv, og medvirker til at gøre det til en god oplevelse. Du får rig mulighed for at se dit eget barn svømme og komme helt tæt på svømningen. Du møder andre svømmeinteresserede forældre, og udvikler ofte venskaber internt i klubben og på tværs af klubberne. Du får forplejning og evt. overnatning betalt af klubben.

I løbet af svømmestævnet får du også forplejning af den arrangerende klub.

Hvordan bliver jeg official?

Officialuddannelsen koster dig ikke noget, idet klubben betaler kursusafgiften. Uddannelsen som official henvender sig til forældre og andre personer, der har interesse for at hjælpe ved svømmestævner.

Uddannelsen som official, består af flere moduler, men klubben forventer, at mindst en af forældrene med et barn i konkurrenceafdelingen tager modul 1 og meget gerne også modul 2.

Tilmelding ser direkte på svoem.org. Som klubbens kontakt skrives Bettina Honoré, bettina@gentofteswim.dk. Klubbens adresse er Adolphsvej 25, 2820 Gentofte.


Officialuddannelsens forskellige moduler:
Modul 1: Tidtager og stævnefunktion
Modul 2: Mål-, bane- og vendedommer (krav: modul 1)
Modul 3: Starter (krav: modul 2)
Modul 4: Ledende tidtager/–måldommer (krav: modul 1+2)
Modul 5: Speaker (krav: modul 1+2)
Modul 6: Stævnesekretær (krav: modul 1+2)
Modul 7: Overdommer (krav. modul 1,2,3,4+6, stor erfaring)


Facebook

Hovedsponsor

Samarbejdspartnere

Sponsorer