Gentofte 3
G3 holdet er sammensat af vores bedste unge konkurrencesvømmere (børnesvømmere) og det som Dansk Svømmeunion kalder årgangssvømmere. På Gentofte 3 skal svømningen prioriteres højt, og der vil kun være plads til få andre fritidsaktiviteter. Svømmerne skal således være engageret til træning og vise konkurrencelyst til stævner.
På Gentofte 3 skal svømmerne fortsat lære at træne. Der vil dog sættes større krav til korrekt udførelse af øvelser i vand og på land. Svømmerne skal herudover kunne engagere sig til træningen og have en opsøgende indstilling til læring og udfordringer.
Gentofte 3 træner fem gange om ugen. Svømmerne træner 1,5 time i vandet og har herudover 45-60 min landtræning tre-fire gange om ugen.
Mål for Gentofte 3
Det overordnede mål for Gentofte 3 er at udvikle svømmere, som har mulighed for rykke på Gentofte 2 efter 1½-2 år afhængig af alder. Der skal svømmerne blandt andet:
- Svømmerne skal hver dag træne for, aktivt at blive bedre (ejerskab)
- Svømmerne skal kende værdien af skadesforebyggende træ-ning, fx gennem god smidigheds- og styrketræning (dryland)
- Svømmerne skal videreudvikle deres teknik i deres primære stilarter og have en fornuftig, positiv forbedringsprocent hvert år.
- Svømmerne skal have god kropsbevidsthed samt god motorik og koordination.
- Svømmerne skal kunne svømme næsten lige så hurtigt under-vand som sammensat svømning
- Svømmerne skal kunne forstå starttider og regne tempoer og måltider ud
Forventninger til svømmerne
- Svømmerne skal stræbe efter at mestre de kompetencer, som er beskrevet i oprykningsafsnittet.
- Et fremmøde på 80% er nødvendigt, for at sikre svømmernes ud-vikling. Herudover sikrer et 80% fremmøde, at svømmerne er en del af holdet socialt.
- Svømmerne skal altid selv melde afbud til træneren.
- Svømmerne skal deltage i udbudte stævner og træningslejre.
- Svømmerne skal være engageret og interesseret i at lære og ud-vikle sig.
- Svømmerne skal være klar og forberedt til træning. Dette inde-bærer, at svømmerne har det nødvendige udstyr, som drikke-dunk, briller, badehætte, plade og zoomers klar. De skal herud-over være klar til at hjælpe med banetorve og plader.
- Svømmerne skal overholde klubbens generelle retningslinjer for god opførelse.
Udstyr
Svømmerne skal på Gentofte 3 have følgende udstyr:
- Klub T-shirt og shorts
- Indendørs sko til opvarmning og stævner
- Zoomers
- Snorkel
- Pull bouy
- Plade
- Fingerplader
Herudover skal det basale udstyr som badetøj, badehætter, briller og drikkedunk være i orden for at kunne gennemføre en normal træning.
Stævner og andre aktiviteter
I løbet af sæsonen deltager holdet i ca. 5-7 stævner. Nogle svømmere vil kvalificere sig til de Østdanske og Danske Mesterskaber og vil derfor have lidt flere stævner.
Holdet har desuden en træningslejr i påsken samt sociale arrangementer, der kan omfatte opstartstur, fælles spisning og overnatning i klubhuset, juleafslutning, biografture etc. De sociale arrangementer vil afhænge af forældreengagement.
Forventninger til forældrene
- Vi forventer, at mindst en voksen per barn i K-afdelingen er aktivt engageret i klubben, og er med til at understøtte klubbens aktiviteter, dvs. tager official-kurser, fungerer som holdleder, hjælper ved stævner eller deltager i udvalgsarbejde (fx sponsorudvalg, forplejningsudvalg, kommunikationsudvalg). Det er afgørende for, at vores svømmere kan deltage i stævner.
- Vi forventer at konkurrencehåndbogen her, bliver læst.