Leveret af Google OversætOversæt

Ønsker du at blive medlem af Gentofte Svømmeklub?

Bliv medlem her
AL AKTIVITET LUKKES NED TIL 28. FEBRUAR 

Som følge af regeringens og sundhedsmyndighedernes helt nye restriktioner, der er meldt ud mandag 7. december, lukkes alle aktiviteter i Gentofte Svømmeklub fra onsdag den 9. december foreløbig til og med søndag den 28. februar.

De nødplaner for træning på holdene, som vores trænere har knoklet og ligget vandret for at stable på benene siden tirsdag den 1. december, hvor de seneste restriktioner - herunder forsamlingsloft på 10 personer - blev meldt ud, var i kraft 2 dage. Men vi bestræber os på, at træning, der er meldt ud fra trænerne omkring gruppeinddelinger de seneste dage, genoptages fra den 28. februar igen.

Men fra og med onsdag 7. december er vi nødsaget til at lukke ned for alle vores aktiviteter som følge af de helt nye restriktioner, der er meldt ud i dag.
Det er ikke den måde, vi har lyst til at ønske vores svømmere, trænere og forældre en god jul på. Men vi respekterer, at det er nødvendigt med endnu en hård nedlukning, selv om det udfordrer os som forening – både organisatorisk, på det sociale, på fællesskabet og på det rent sportslige.
Få undtagelser

Der er få undtagelser til ovenstående.

Bl.a. har vi et elitehold, hvor svømmerne er kategoriserede som ”professionelle”. De kan fortsat træne under særlige vilkår. Som skal aftales nærmere med Gentofte kommune og Kildeskovshallen. Der vil også være enkelte hold som vil modtage tilbud om virtuel træning. Holdenes trænere vil informere nærmere så hurtigt som muligt.

Vi vil nu igen sammen med vores træner-team forsøge at danne os et overblik over de fremadrettede konsekvenser og muligheder. Men: Som i sidste uge må vi igen afvente de konkrete meldinger fra Dansk Svømmeunion, Danmarks Idrætsforbund, DGI og ikke mindst Gentofte Kommune.
Vi bestræber os på at kommunikere rettidigt og løbende.

Alle spørgsmål kan rettes til undertegnede.

Med venlig hilsen
Gentofte Svømmeklub
Christian Toft
Klubchef
klubchef@gentofteswim.dk


Opdateret den 17. februar 2020 

Facebook

Hovedsponsor

Samarbejdspartnere

Sponsorer