Voksen Start
Målgruppe: Et hold for voksne, som skal starte helt fra bunden af og er mest tryg ved at starte i vand, hvor man kan bunde. Har du haft en dårlig oplevelse med vand og derfor eller af anden grund er utryg ved at bevæge dig i vandet, så er det holdet for dig.
Lokation: Holdet svømmer i Kildeskovshallen. Holdet svømmer det meste af sæsonen i Kildeskovshallens børnebassin. I slutningen af sæsonen kommer holdet lidt i 25m bassinet i det omfang der er muligt og kun, hvis deltagerne er klar. Hvis man udvikler sig hurtigt, sørger underviserne for at henvise dig videre til et voksen begynderhold som svømmer i 25m bassinet.
Undervisningen: Undervisningen tager afsæt i svømningens grundlæggende færdigheder; Vejrtrækning, Balance, Bevægelse og elementskifte. For at føle sig sikker i vand, så skal man først og fremmest føle sig kompetent til at komme sikkert i og ud af bassinet, man skal have ro omkring at få vand i hovedet på forskellige måder og man skal lære at trække vejret roligt og på de tidspunkter, hvor det er muligt. Det er også vigtigt at man kan holde balancen i vandet på mange forskellige måder, så man føler at man har kontrol over sine bevægelser i vandet, hvor man ikke har noget fast holdepunkt som på land. Når vi har styr på de grundlæggende elementer, så kan vi tage fat i de bevægelser som skaber stilarterne og vi tager udgangspunkt i stilarten crawl som en start.
Planlagte aflysninger og skoleferier:
Vi gør opmærksom på at der er planlagte aflysninger i forbindelse med afholdelse af klubevents i løbet af sæsonen – se datoer for planlagte aflysninger her: https://gentofteswim.dk/ingen-undervisning-pga-staevner
Samtidig gør vi opmærksom på at vores svømmeskole følger skolernes ferieperioder, dog med længere sommerferie og juleferie – se feriekalender her: https://gentofteswim.dk/cms/visluk.aspx