Aquachamp2-øvet
Målgruppe: Holdet henvender sig til de svømmere i alderen ca. 10-15 år, som har fået smag for svømning i svømmeskolen og ønsker at have ekstra fokus på udvikling af sine svømmefærdigheder med to ugentlige træninger.
Lokation: Holdene svømmer i Kildeskovshallen.
Undervisningen: På Aquachamp2-øvet tilbydes to ugentlige træninger á 1 times varighed. Før hver træning gennemføres 5-10 min opvarmning på land. Om søndagen vil der endvidere være 60min landtræning i forbindelse med vandtræningen.
Der er på Aquachamp2-øvet fokus på at svømmerne får lært alle fire stilarter, starter og vendinger, så det er muligt at bruge over lidt længere distancer og sammensat i forskellige serier. Målet er endvidere at de opnår så stor en sikkerhed at de uden problemer kan udfordre sig selv i andre vanddiscipliner som de løbende gennem sæsonen vil stifte bekendtskab med, såsom Livredning, synkronsvømning, vandpolo og udspring. Aquachamp2-øvet svømmer ca. 1000-1400m på en time.
Udstyr: Det forventes at svømmeren anskaffer et par korte svømmefinner – de bruges særligt i første halvår af sæsonen som hjælp i den tekniske udvikling, men bliver også løbende inddraget i undervisningen herefter til forskellige træningsmæssige formål.
Forventning inden start: svømmer rygcrawl og crawl og har som minimum kendskab til ormeben (butterfly). De kan også springe på hovedet fra kanten og lave kolbøtter.
Holdet modtager primært svømmere fra Aquachamp1+2-øvet, mini-haj, Medleyskole1+2 samt svømmeskoleholdene Delfin, Hval, Mini-Haj og Starter, når der er svømmere med lyst til mere træning eller som passer ind på holdet i forhold til niveau.
Events: Holdet tilbydes løbende forskellige klub- og sociale events og disse anses som erstatning for de træninger, som måtte aflyses i løbet af sæsonen pga. aktiviteter i svømmeskolen/konkurrenceafdelingen. Der er mange udbudte events i løbet af sæsonen og vi anbefaler derfor at I orienterer jer i nedenstående kalender.
Kalender: for Aquachamp2-øvet holdene kan findes HER – her har man mulighed for at abonnere på holdets kalender, for hurtig adgang til eventinformationer.
Planlagte aflysninger og skoleferier:
Vi gør opmærksom på at der er planlagte aflysninger i forbindelse med afholdelse af klubevents i løbet af sæsonen – se datoer for planlagte aflysninger her: https://gentofteswim.dk/ingen-undervisning-pga-staevner
Samtidig gør vi opmærksom på at vores svømmeskole følger skolernes ferieperioder, dog med længere sommerferie og juleferie – se feriekalender her: https://gentofteswim.dk/cms/visluk.aspx