Leveret af Google OversætOversæt

Ønsker du at blive medlem af Gentofte Svømmeklub?

Bliv medlem her

 

Gentofte Svømmeklub afholder i samarbejde med DGI svømning og Dansk Svømmeunion "Open Water Week" i uge 24, hvor interesserede kan komme og få en prøvetime i havet under ordnede forhold med træner på.

Gentofte Svømmeklub holder til ved Charlottenlund Fort, ved de hvide barakker på Fortet som kaldes "Vandslottet" som ligger nede ved stranden(ved siden af de offentlige toiletter og Twin Spirit). Vi stiller et blåt beach flag frem ved "Vandslottet", så du kan finde os.

Du kan tilmelde dig prøvetime enten tirsdag d. 15. juni kl. 18.00-19.00 klik HER eller søndag d. 20. juni kl. 12.00-13.00 klik HER og det er vigtigt at du tilmelder dig, så vi ved hvor mange der kommer. Er pladserne optaget, så tilmeld dig ventelisten og vi vil se på om vi kan oprette et hold mere.

Medbring våddragt, badehætte, havtaske og svømmebriller og kom 15 min. før den angivne tid, så du er klar til at hoppe i vandet til den angivne tid. Har du ikke nogen våddragt, så har klubben et begrænset antal våddragter. Skriv til vandslottet@gentofteswim.dk, hvis du gerne vil låne en våddragt, så vi kan være klar med udstyr.

Vi har lavet en FAQ for havsvømning omkring udstyr, tilvænning osv. så vi håber du kan få finde svar på mange af dine spørgsmål HER.

Savner du nogen, at svømme med i havet, så tilbyder Gentofte Svømmeklub åbent vand fællesskabet "Vandslottet" som tilbyder daglige fællessvømninger og hyggelige arrangementer på land og vand. Læs mere om det HER 

Vi glæder os til at se dig.

Facebook

Hovedsponsor

Samarbejdspartnere

Sponsorer