Leveret af Google OversætOversæt

Ønsker du at blive medlem af Gentofte Svømmeklub?

Læs mere her


Klubmodul henter siden
Blæksprutte 5-15 år
BS3
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Info

Blæksprutte fra 5 år til ca. 15 år


Blæksprutteholdene er for børn og unge med særlige behov, som har brug for trygge rammer, få svømmere på holdet og ekstra støtte i undervisningen. Holdene er for svømmere med for eksempel ADHD, autisme, Asperger eller lignende, hvor der er behov for mere ro, struktur og én-til-én opmærksomhed.

Vi har tre Blækspruttehold fra ca. 5 år. To af holdene foregår i varmtvandsbassinet på Søgårdsskolen, hvor barnet har en ledsager med i vandet, og hvor der også er to trænere til stede. Det tredje hold foregår i 25 m bassinet i Kildeskovshallen og er for lidt ældre børn, typisk ca. 7–15 år, som kan svømme uden ledsager i vandet.

Der er få svømmere på holdene, så der er god tid og fokus på det enkelte barn og vi arbejder ud for den enkelte svømmers niveau.

Fokusområder

  • Tryghed ved vand og vandkontakt
    Barnet arbejder med at blive tryg ved vand i ansigtet, puste bobler og have øjne og ansigt under vand.

  • Balance og bevægelse i vandet
    Der arbejdes med at stå, gå, flyde, ligge på mave og ryg samt skabe tryghed ved bevægelse i både lavt og dybere vand.

  • Vejrtrækning og dyk
    Barnet øver at puste ud under vandet, trække vejret over vandet og dykke efter genstande og gennem enkle forhindringer.

  • Fremdrift og basale svømmebevægelser
    Der introduceres enkle træk-, skub- og sparkebevægelser samt benspark til crawl og rygcrawl.

  • Selvstændighed og selvredning i vand
    Barnet øver at hoppe i vandet med hjælp, orientere sig, bevæge sig mod en voksen og komme selvstændigt ind til kanten.

Øvrig information 

  • Blækspruttehold foregår to steder: På Søgårdsskolen og i Kildeskovshallens 25 m bassin. Læs mere: Læs om Kildeskovshallen her / Læs om Søgårdsskolen her.

  • Bad før svømning: Alle skal vaske sig grundigt uden badetøj og med sæbe før undervisningen.

  • Én forælder i vandet pr. barn på Søgårdsskolens hold.

  • Ved tilmelding beder vi om, at barnets diagnose eller særlige behov oplyses, så vi kan skabe de bedst mulige rammer fra start.


Læs mere

Et hold for større børn m. særlige behov. Fortsættere (uden ledsager). Det er en stor hjælp, hvis barnets diagnose skrives i bemærkningerne. 

Startdato
27.08.2025
Slutdato
10.06.2026
Tid/Sted
Onsdag 17:30-18:00 Kildeskovshallen, 25 meter bassin
775,00 kr.
75,00% rabat fratrukket.
Gebyr
300,00 kr..

Facebook

Sponsorer/Samarbejdspartnere