Blæksprutte fra 5 år til ca. 15 år
Blæksprutteholdene er for børn og unge med særlige behov, som har brug for trygge rammer, få svømmere på holdet og ekstra støtte i undervisningen. Holdene er for svømmere med for eksempel ADHD, autisme, Asperger eller lignende, hvor der er behov for mere ro, struktur og én-til-én opmærksomhed.
Vi har tre Blækspruttehold fra ca. 5 år. To af holdene foregår i varmtvandsbassinet på Søgårdsskolen, hvor barnet har en ledsager med i vandet, og hvor der også er to trænere til stede. Det tredje hold foregår i 25 m bassinet i Kildeskovshallen og er for lidt ældre børn, typisk ca. 7–15 år, som kan svømme uden ledsager i vandet.
Der er få svømmere på holdene, så der er god tid og fokus på det enkelte barn og vi arbejder ud for den enkelte svømmers niveau.