Gentofte Svømmeklub tilbyder undervisning i havet 5 søndage efter sommerferien.
Vi mødes ved "Vandslottet" som er de hvide barakker på Charlottenlund Fort. Det ligger lige ved siden af "Twin Spirits" lokaler.
Første undervisningsdag er søndag d. 22. august kl. 12:00-13:00 og sidste gang er søndag d. 19. september. Det er "først til mølle" og får du ikke en plads, så skriv dig på venteliste og vi vil se om vi kan oprette et hold mere.
Kom 15 min før mødetid, så du kan gøre dig klar med udstyr og tag varmt skiftetøj med til bagefter.
Medbring våddragt, havtaske, briller og badehætte. Badehætten må meget gerne være i en stærk farve såsom lyserød, grøn eller gul. Læs mere HER om at komme i gang med havsvømning og hvad vi anbefaler eller besøg Svømmespecialisten i Rødovre eller deres webshop som vil hjælpe dig og her får du også rabat 20%. Koden er "GESK18".
Til åbent vand træningerne vil instruktørerne være med i vandet og vil hjælpe jer godt i gang og lave sjove øvelser i havet, da det kan være en stor oplevelse første gang at svømme i havet.
De første par gange, vil det handle meget om tilvænning til at svømme i havet og udstyr.
Vi glæder os til at se jer.