"Svøm med ud - både inde og ude" med Gentofte Svømmeklub er for dig, der gerne vil være endnu bedre til at svømme crawl og drømmer om, at prøve kræfter med havsvømning og gøre det sammen med andre i et trygt miljø med trænere som hjælper dig i gang.
"Svøm med ud - både inde og ude" starter med crawl-undervisning i Kildeskovshallen, 5 tirsdage i maj. I starten af juni, når Øresund (forhåbentlig!) har nået en svømmevenlig temperatur, rykker vi udenfor.
Udendørs træningen kommer til at foregå ved Gentofte Svømmeklubs klublokale "Vandslottet" (hvide barakker) ved Charlottenlund Fort. Her har vi omklædningsfaciliteter og mulighed for et varmt brusebad efter svømningen.
Den indendørs træning foregår 5 tirsdage fra kl. 20:00-21:00 i Kildeskovshallens 50m bassin: d. 2/5, 9/5, 16/5, 23/5 og 30/5-2023.
De 9 gange i havet foregår tirsdag kl. 18.00 d. 6/6, 13/6, 20/6, 8/8, 15/8, 22/8, 29/8, 5/9 og 13/9-2023.
For at deltage i "Svøm med ud - både inde og ude" skal du være en habil svømmer og skal kunne svømme i hvert fald en lillebitte smule crawl i forvejen. Du skal på ingen måde være verdensmester. Måske har du lært at svømme crawl for mange år siden, og trænger til en genopfriskning? Eller du mangler input til din teknik og vejrtrækning? 2-3 garvede instruktører står klar til at gøre dig endnu mere svømmeklar!
I sommersæsonen vil der ud over vores træning i havet også være forskellige sociale arrangementer, ligesom vi i fællesskab vil tilmelde os et par af Dansk svømme Unions åbent vand stævner så som Viking Svøm i Roskilde, Christiansborg Rundt, Esrum Sø og deltage i Gentofte Svømmeklubs eget åbent stævne i august.
Til åbent vand træningerne vil instruktørerne være med i vandet og vil hjælpe jer godt i gang og lave sjove øvelser i havet, da det kan være en stor oplevelse første gang at svømme i havet.
Klubben har enkelte våddragter som man kan låne i starten, men du bedes købe din egen våddragt. Derudover bedes I anskaffe jer en havtaske, badehætte og gode svømmebriller.
Vi anbefaler dig, at købe dit udstyr følgende steder:
Svømmespecialisten, hvor du får 20% på udstyr. Skriv til kontor@gentofteswim.dk og få rabatkoden.
Ocean Dive, hvor du får 10% på udstyr. Skriv til kontor@gentofteswim.dk og få rabatkoden.
I kan læse gode råd til havsvømning og udstyr HER
Vi glæder os til at se dig.
Med venlig hilsen
Gentofte Svømmeklub