Aqua Camp er for børn i alderen 7 til 12 år, som er glade for vand og vil tilbringe en hel uge sammen med andre vandglade børn.
Du får en hel uge mandag til fredag i sommerferien, hvor du er i svømmehallen fra kl. 09:00-15:00.
Barnet behøver ikke at være medlem af svømmeklubben for at deltage, men opret en profil på vores hjemmeside og tilmeld jer Aqua Camp.
Sammen med klubbens søde og dygtige instruktører får du 5 dage med masser af svømning, sjov, leg og vandaktiviteter i Kildeskovshallen. Her vil være mange aktiviteter i vand som på land, og alt efter vejret også udendørs sjov og leg. Vi er i vandet mindst to timer hver dag.
Aqua Camp foregår i samarbejde med Dansk Svømmeunion og er en god mulighed for at lære at svømme. Kan du svømme lidt i forvejen, kan du mere efter denne uge. Du møder også en masse nye venner og trænerne vil gøre alt for, at du får en sjov og spændende uge.
Du skal være vandtilvænnet - dvs. du skal kunne lide at få hovedet under vandet i svømmehallen, og alle børn får udleveret en badehætte, som de skal have på i vandet.
Der er frokost alle fem dage med i prisen og det er Café Ronaldo som laver maden. Maden er en varm ret og vil f.eks være lasagne, spagetti bolognese som de fleste børn kan lide, så har barnet nogen allergier så venligst skriv det i bemærkninger ved tilmeldingen. Derudover får alle der deltager en flot Aqua Camp t-shirt og en goodiebag - husk at opgive t-shirt størrelse ved tilmelding. Der er ligeledes saftevand i pausen.
Vi mødes i forhallen kl. 09:00 hver dag. Medbring svømmetøj, svømmebriller, håndklæde og tøj til fysisk aktivitet på land - inde og ude.
Vi refunderer ikke beløbet ved evt. afmelding, så tilmeldingen er bindende. Hvis man ikke kan deltage og har betalt er man meget velkommen til at sælge den til andre børn som kunne være interesseret eller vi vil hjælpe ved at spørge ventelisterne.
Bemærk: Man skal være fyldt 7 år for at deltage.
Hurtig tilmelding er en god idé, da der er rift om pladserne.