Ønsker du at blive medlem af Gentofte Svømmeklub?
Søhest-begynder er et hold for børn i alderen 3–5 år, hvor én forælder er med i vandet. Holdet henvender sig både til børn, der kommer fra babyhold, men stadig er lidt usikre, og til børn som er helt nye i svømmeundervisning. Undervisningen starter roligt og har fokus på at skabe tryghed i vandet for både børn og forældre. Forældrene guides undervejs i, hvordan de bedst støtter barnet, så barnet gradvist bliver mere selvstændigt i vandet og får en god krops- og hovedstilling.
Vandtilvænning og tryghed – blive fortrolig med vandet gennem leg, hop fra kanten og at få hovedet under vand.
God vandstilling – arbejde med korrekt krops- og hovedposition på både mave og ryg.
Flyde og glide – øve rygflyd (5–8 sek.) og raketter med afsæt og glid.
Bevægelse i vandet – svømme korte stræk uden hjælpemidler og holde sig oppe ved brug af arme og ben.
Selvstændighed i vandet – gradvist slippe forældrestøtte, dykke efter ting og svømme selv med hjælpemiddel.
Familiehold foregår to steder: På Strandlund og i Kildeskovshallens børnebassin. Læs mere: Læs om Kildeskovshallen her / Læs om Strandlund her.
Bad før svømning: Alle skal vaske sig grundigt uden badetøj og med sæbe før undervisningen.
Svømmeble er påkrævet: Børn med ble skal bruge både svømmeble og tætsiddende buks (fx Happy Nappy).
Én forælder i vandet pr. barn: Øvrige familiemedlemmer skal vente udenfor bassinområdet. Første undervisningsgang i måneden kan forældre/familiemedlemmer overvære undervisningen.
Vent på instruktøren: Gå først i vandet, når træneren giver besked.