Blæksprutte fra 5 år til ca. 15 år
Blæksprutteholdene er for børn og unge med særlige behov, som har brug for trygge rammer, få svømmere på holdet og ekstra støtte i undervisningen. Holdene er for svømmere med for eksempel ADHD, autisme, Asperger eller lignende, hvor der er behov for mere ro, struktur og én-til-én opmærksomhed.
Vi har tre Blækspruttehold fra ca. 5 år. To af holdene foregår i varmtvandsbassinet på Søgårdsskolen, hvor barnet har en ledsager med i vandet, og hvor der også er to trænere til stede. Det tredje hold foregår i børnebassinet (32 grader) i Kildeskovshallen og er for lidt ældre børn, typisk ca. 7–15 år, som kan svømme uden ledsager i vandet.
Der er få svømmere på holdene, så der er god tid og fokus på det enkelte barn og vi arbejder ud for den enkelte svømmers niveau.
Planlagte aflysninger og skoleferier
Der kan være planlagte aflysninger i løbet af sæsonen i forbindelse med klubevents og stævner. Se datoerne her:
https://gentofteswim.dk/ingen-undervisning-pga-staevner
Svømmeskolen følger som udgangspunkt skolernes ferieperioder, dog med længere sommer- og juleferie. Se feriekalenderen her:
https://gentofteswim.dk/cms/visluk.aspx