Ønsker du at blive medlem af Gentofte Svømmeklub?
Delfin-begynder er for børn i alderen 6–8 år, som enten har gået på klubbens tidligere hold eller er nye svømmere, der er trygge i vandet men endnu ikke har lært at svømme. Undervisningen tager udgangspunkt i de grundlæggende færdigheder og bygger videre på vandtilvænning, bevægelse og begyndende svømmeteknik. Målet er at udvikle sikre og selvstændige svømmere, der gradvist bliver klar til næste niveau i svømmeskolen. Delfin-begynder svømmer i Kildeskovshallens børnebassin (32 grader).
Planlagte aflysninger og skoleferier
Der kan være planlagte aflysninger i løbet af sæsonen i forbindelse med klubevents og stævner. Se datoerne her:https://gentofteswim.dk/ingen-undervisning-pga-staevner
Svømmeskolen følger som udgangspunkt skolernes ferieperioder, dog med længere sommer- og juleferie. Se feriekalenderen her:https://gentofteswim.dk/cms/visluk.aspx
Vejrtrækning og hovedstilling – arbejde med korrekt vejrtrækning og en stabil hovedposition i vandet.
Svømning i crawl og ryg – svømme korte distancer med genkendelig teknik og god vandstilling.
Benarbejde og fremdrift – udvikle effektive benspark med strakte ben og temposkift.
Kropskontrol og rotation – styrke bevægelsesforståelse gennem øvelser som ormeben og kolbøtter.
Dykning og vandfortrolighed – dykke til bunden og hente genstande samt arbejde med leg og bevægelse under vand.
Adresse: Kildeskovshallen, Adolphsvej 25, 2820 Gentofte. Se vejvisning og video af faciliteterne HER
Adgang til klubomklædning: Sker via QR-kode i Klubmodul-appen eller en printet QR-kode. Adgangen gælder kun i forbindelse med din undervisningstime.
Mødetid: Svømmere møder 10 minutter før holdstart i gangen indtil børnebassinet til afkrydsning og landopvarmning.
Vent på instruktøren: Gå først i vandet, når træneren giver besked.
Bad og hygiejne: Alle skal vaske sig grundigt med sæbe uden badetøj før svømning for at sikre god vandkvalitet.
Forældre: Af hensyn til undervisningen ønsker vi som udgangspunkt ikke, at forældre opholder sig i svømmehallen under træningen. I starten af sæsonen er der dog forståelse for, at nogle børn kan have behov for en forælder til stede, indtil de føler sig trygge ved undervisningen.
Første undervisningsgang i måneden kan forældre/familiemedlemmer overvære undervisningen i svømmehallen.