Leveret af Google OversætOversæt

Ønsker du at blive medlem af Gentofte Svømmeklub?

Læs mere her

Indlæg-GSK-Model-2.pdf

Kære medlemmer
I forlængelse af den offentliggjorte dagsorden til denne uges ordinære KUF-møde, har klubben netop fremsendt vores partsindlæg til Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget. til punkt 6, om de nye principper for vandfordeling i Kildeskovshallen.

Gentofte Svømmeklub anbefaler model 2. Modellen fastholder 37 % af den samlede ugentlige vandtid til offentlig brug – samme andel som model 1, med en forskel på ca. 2 %. Model 2 er derfor ikke en nedprioritering af betalende gæster, men en anden tidsmæssig fordeling af den samme offentlige kapacitet, som i højere grad følger de faktiske besøgsmønstre.

Til gengæld frigør model 2 den sammenhængende foreningstid, der skal til, hvis færre børn skal stå på venteliste for at lære at svømme. I dag står 280 børn aktuelt på venteliste – 135 af dem i alderen 5-7 år.

Vi lægger ikke skjul på, at model 5 ville være det bedste for foreningslivet og for Gentoftes børn og unge. Men skal den samlede fordeling mellem offentlig adgang og foreningsliv fastholdes på niveau med i dag, står valget reelt mellem model 1-4 – og der er model 2 efter vores vurdering det rigtige valg.

Indlægget uddyber baggrunden, datagrundlaget og de forbehold, der knytter sig til det. I er velkomne til at kontakte mig, hvis I har spørgsmål eller ønsker tallene bag uddybet. Indlægget kan læses i sin fulde ordlyd her Indlæg-GSK-Model-2.pdf




Med venlig hilsen
Gentofte Svømmeklub

Jan Mindegaard
Formand

Facebook

Sponsorer/Samarbejdspartnere