Familiehold-begynder 3-5 år
Familiehold-begynder er et hold for børn i alderen 3–5 år, hvor én forælder er med i vandet. Holdet henvender sig både til børn, der kommer fra babyhold, men stadig er lidt usikre, og til børn som er helt nye i svømmeundervisning. Undervisningen starter roligt og har fokus på at skabe tryghed i vandet for både børn og forældre. Forældrene guides undervejs i, hvordan de bedst støtter barnet, så barnet gradvist bliver mere selvstændigt i vandet og får en god krops- og hovedstilling.